Sankt Hans aften 2018

På Domaine de la Perdrix, Traverse de Thuir, Trouillas

Vel mødt på årets længste dag den 23. juni, kl. 18.45 til midsommerfest i Union Danoise med hyggeligt samvær, spisning, bål, sang og tale.

Vi indleder aftenen kl. 19.00 med smagning af stedets vine ledsaget af deres dejlige ”asiette de tapas”, hvorefter vi ca. kl. 19.45 spiser helstegt lam, som vores grill-mester, Pom-Pom, har ladet rotere og kælet for det meste af dagen, så kødet er velstegt og mørt. Der er naturligvis lejlighed til yderligere ”at smage” på stedets vine, som kan købes til maden. Ønskes drikkevand, er det til rådighed.

HUSK evt. tilbehør til kødet (salat, brød etc.) samt kaffe/the, hvis I nyder at afslutte måltidet med det. Og naturligvis det nødvendige bestik/tallerkner, kopper, servietter etc. Skulle vejret vise sig fra den kolde og våde side (vi har jo ikke oplevet ret meget andet her i foråret), rykker vi arrangementet indendørs (altså bortset fra bålet).

Kom og vær med til at fejre sommerens komme. Lad os holde vor nordiske tradition i hævd med Sankt Hans bål, sang og tale.

Det er enkelt at finde vineriet, der ligger mellem Thuir og Trouillas på Traverse de Thuir. Der er fin skiltning til stedet med deres symbol, den lille agerhøne.

Pris for denne aften er 18 € per person.

Tilmelding kan ske via denne blanket eller til Mazhar Kristensen, mail: mazkri66@gmail.com eler tlf. 06 77 32 51 32 senest den 18. juni.