Udflugt til Toulouse – AFLYST !!!

Kære medlemmer,
Som I måske husker, udsendte vi omkring 1. september en mail med opfordring til at forhåndstilmelde (uforpligtende), hvis man kunne tænke sig at deltage i en udflugt til Toulouse i midten af oktober.
29 reagerede positivt, men da vi arbejdede videre med projektet og fik sat datoen torsdag-fredag den 18.-19. oktober på, faldt flere fra.

Også vi kunne se, at omkostningerne ved deltagelse, ca. 200-300 euro/par med bus og hotel, var ret voldsomme, hvorfor vi efter besøg i byen fandt, at man ved at køre i egne biler og koncentrere opholdet lidt kunne opnå en god oplevelse på én dag og til langt billigere pris.

Det er der selvfølgelig nogle, der ikke ønsker, så nu er vi 14 deltagere. Men hvad siger alle I andre til vort nye forslag:

Vi kører hver for sig i egne biler torsdag den 18. oktober til Toulouse banegård på adressen 64 Blvd. Pierre Sémard, hvor vi mødes kl. 11.00 ved banegårdens hovedindgang. Her er P-pladser og ligeledes P-pladser ved Gare Routière ved siden af banegården. Herfra tager vi metroen til centrum, hvor første besøg er på Capitole.
Derefter er der frokost på foreningens regning, hvorpå vi besøger den spændende og charmerende indre bykerne med turisttoget (7 euro).
Sidst – men ikke mindst – skal vi besøge Frankrigs største romanske basilica Basilique Saint-Sernin, som er katalogiseret som Unesco Kulturarv og var et vigtigt stop på pilgrimsvandringerne til Santiago de Compostela. Er der tid til mere, kan man jo gøre, som man vil inden hjemkørsel. En mulighed er naturligvis, at vi spiser en middag sammen.

Tilmeld venligst snarest og senest den 5. oktober til Paulli Martin, tlf.: 0468 963292 eller på mail:domaine-prada@sfr.fr

Hilsen Bestyrelsen