Isolering til 1 euro

Indlæg af Ole Schlanbusch:

Vi er blevet ringet op utallige gange af folk, der ville tilbyde os isolering til 1 euro. Forleden dag svarede vi så på et af de opkald, hvorefter vi dagen efter blev kontaktet af en meget høflig og kompetent fyr, der talte 6 sprog deriblandt engelsk. Han kom så til os i forgårs for at oplyse os om tilbudets indhold (isolation af loftsrum), hvilket ikke forpligter en til at gå videre i sagen. Samtidig  opmåler han de relevante rum på loftet.

I går kom der så to ligeledes høflige og kompetente fyre og sprøjtede isoleringsmaterialet (glasuld/laine de verre) ind. Det blev klaret på under 2 timer incl. papirarbejde. Hos os gjorde de det dels udvendig fra ved at løfte en teglsten af og dels ved indvendig ved at løfte en luge af.

For at få del i tilbudet er der visse betingelser der skal være opfyldt.

1. Man skal betale skat i Frankrig (de skal se skattebillet for 2018). er er en øvre grænse for hvor meget man må tjene.

2. Man skal eje sit hus og der skal være et eller flere loftsrum (comble). Man må ikke have foretaget egen isolering indenfor de sidste 5 år. Man får præsenteret et devis, der skal underskrives samt en faktura. Her står beløbet som det koster samt et fradrag af samme beløb (hvilket giver 0 euro i betaling) .

Tilbudet udløber ved årets udgang. Det er iværksat af den franske regering som et led i deres klimapolitik og medfinansieret af de store el/olie-selskaber. Det koster altså 0 euro og ikke 1 euro. Man kan se mere om sagen på internettet under “isolation a 1 euro”.

Firmaet RKCZ har entreprisen for hele området.

Vores kontaktmand med de 6 sprog hedder Mehdi Melouli, telefon 07 77 28 20 09.