Mit navn er Corona

MIT NAVN ER CORONA af Niels Grymer


Goddag, mit navn er Corona!

For nogle måneder siden var jeg helt
ukendt. Ingen lagde mærke til mig.
Jeg er nemlig ret uanselig.

Det har altid pint mig.
At være overset og regnet for mindre
end ingenting. Hvem kan holde det ud?
Nej, at være kendt, tænkte jeg. At være
én, der er på alles læber.
Det ville være noget!

Menneskene er så indbildske, tænkte
jeg. De tror, de har styr på det hele.
Men jeg skal vise dem!

Så fattede jeg en plan.
Mere siger jeg ikke, for de klogeste hoveder i verden har endnu ikke fundet ud
af, hvordan jeg gjorde.

Planen gik over al forventning. Se bare!
Hvem er den mest omtalte i hele verden? Mig. Corona!

Som I siger: Liden tue kan vælte stort læs.
Jeg er lille. Så lille, at der skal et mikroskop
til, hvis I vil se mig.

Men se, hvad jeg har formået!
Verden er på det nærmeste gået i stå
på grund af mig. Radio og fjernsyn taler
ikke om andet end mig. Gaderne ligger
øde. Restauranter og hoteller er gabende tomme.
Præsidenter, statsministre og dronninger
taler til folket.

Alt sammen på grund af mig.


-Vi er i krig, sagde Macron. Jeg lo, men
det hørte han ikke. Send bare alverdens
soldater! De har ikke en chance! Jeg er
så lille, at de aldrig kan ramme mig. Jeg
kan lægge både hære og statsmænd
ned. De stærkeste økonomier kan jeg få
til at vakle.

Der er kun én ting, jeg ikke kan: Jeg kan
ikke få jer til at synes om mig. Når jeg prøver at komme i kontakt med jer, skynder I
jer at lægge afstand til mig.

Jeg beklager, at vi kommer så dårligt ud
af det med hinanden. Men jeg er nu,
som jeg er. Lidt hidsigt anlagt. Det kommer af, at jeg så længe har været overset. Især beklager jeg, at nogle af jer er
døde, fordi de har mødt mig. Jeg ville jo
bare gøre opmærksom på, at jeg er her,
og på, at I aldrig skal regne jer for sikre.

Det er lykkedes ganske godt, så nu tror
jeg snart, at jeg trækker mig tilbage. Og
så håber jeg, at I vil huske mig.
Huske at være lidt mindre selvsikre. Huske, hvor lidt, der skal til for at vælte det
hele.

Jeg håber, I vil huske, at der også var
noget godt ved mit besøg.
Luften blev mere frisk og ren. I store
byer hørte man fuglene synge.
Mennesker kom i tanker om, hvor meget det betyder at være sammen, og
hvor god den normale hverdag er.

Glem ikke navnet! Corona.
Glemmer I mig, kommer jeg igen!


Hentet i Kirkenyt – Dansk Kirke i Sydfrankrig