ÅRETS GENERALFORSAMLING 2020 ER AFLYST

For at kunne danne sig et indtryk af mulig deltagelse i vor generalforsamling den 16. september bad vi medlemmerne om at melde, hvorvidt de kunne deltage eller ikke. Det blev til 36 afbud. Tak for de hurtige svar, så vi kunne danne os et overblik over situationen.

Bestyrelsen har derfor valgt at aflyse generalforsamlingen den 16. september i år. Vi håber, at det er acceptabelt, at den siddende bestyrelse fortsætter indtil næste generalforsamling, der – om alt går vel – kan afholdes onsdag den 31. marts 2021.

Vor traditionelle julefrokost finder sted den 4. december på Le Grain de Folie i Perpignan. Man kan vel gå ud fra, at det også bliver jul i år!!

Vores kasserer, Anni Hansen, beder de medlemmer, der endnu ikke har betalt kontingent for i år venligst at indbetale.

Det kontingentfrie år er i 2021.

Bestyrelsen ønsker alle medlemmerne en god eftersommer og håber, at mange af os kan mødes til julefrokost den 4. december – måske endda uden masker!