FRANSKE ARVEREGLER – ARVEVALGSFORORDNINGEN

Af Max Ulrich Klinker, advokat et avocat

Et medlem rejser spørgsmålet om adgang til at etablere et dansk dødsboskifte i stedet for et fransk, og hvilke krav er der hertil? Spørgsmålet burde snarere have været formuleret: hvad kan bedst svare sig for min situation? På samme måde som man ikke selv egenrådigt beslutter sig for om en tand skal rodbehandles, men lytter til tandlægens anbefalinger, må det også overvejes at gennemgå sine franske arveforhold med en advokat med møderet for franske domstole.
Udgangspunktet i de fleste europæiske arvelove er et såkaldt bopælskriterium. Det indebærer, at et dødsbo skal åbnes og håndteres i det land, man har fast bopæl i (men med undtagelse af Spanien, som foretrækker en nationalitetstilknytning, dvs. statsborgerskab). Hvordan fastslår man så sin bopæl? Det er til det land, man betaler sin indkomstskat. Og så vil nogen svare: jeg har ikke længere indkomst, hvad gælder så? Indkomst eller ej, så indleverer alle borgere i EU hvert år en selvangivelse med oplyst årsindtægt (også selvom beløbet er nul).
Hovedreglen er derfor, at et dødsbo skal gennemføres i det land, man bor i.

Tilbage i 2012 vedtog EU-parlamentet en meget omtalt forordning nr. 650/2012 – den såkaldte Arvevalgsforordning, som trådte i kraft i august 2015. Dermed efterlades man mulighed for at benytte et andet lands arveregler end det land, man er bosat i. Til gengæld er der krav om en vis tilknytning til det land, man ønsker sit dødsbo retsbehandlet efter. Er man blevet sur på sine danske ekskoner og sine mange børn, kan man som dansker ikke bare beslutte sig for at et dødsboskifte skal finde sted efter sted efter arvereglerne i Rumænien, fordi man har erfaret, at rumænske skulle være særlig komplicerede og dermed kunne generere sine arvinger. Men kommer (en af) ens koner fra Rumænien, og har man boet i flere år i landet, åbner Arvevalgsforordningen mulighed for at opfylde et sådan ønske.

Mest relevant for danskere bosat i Frankrig vil være at dødsboskifte efter danske regler, dels fordi de ofte er mindre rigide end franske regler og dels fordi jura – som i bund og grund ikke er andet end moralske tanker i en samtid – udtrykker en arveretlig fordeling, som vi som danskere overordnet set finder rimelig.
Arvevalgsfordningen forlanger, at man opretter et testamente, hvor man specifikt anfører, at et andet EU-lands arveregler skal finde anvendelse på sit dødsbo. Efter fransk tradition skal et testamente oprettes med håndskrift, dateres og underskrives.

Man skal dog være opmærksom på, at Danmark ikke har tiltrådt et juridisk samarbejde mellem EU-landene (den såkaldte ´tredje søjle´), hvilket indebærer, at man strengt taget ikke kan forvente, at Arvevalgsfordningen kan anvendes i Danmark. Fra fransk side synes praksis at være, at man efterkommer ønsker om at skifte efter dansk arvelov – når man nu i forvejen skal sætte sig ind i 27 EU-landes arvelove.

Hvad er nu det, der står skrevet? Jo, med Arvevalgsfordningen skal et dødsbo fortsat gennemføres i Frankrig, når man er bosat i republikken; et dødsboskifte bliver ikke fysisk rykket til Danmark blot fordi, man skifter efter dansk arveret. Og det bliver værre endnu: dødsboafgifter skal beregnes efter fransk ret, når man er bosat i Frankrig og helt uafhængig af Arvevalgsfordningens eksistens. EU har sikret borgerne adgang til at benytte et andet lands arveregler, men ikke til at lade sit dødsbo beskatte i et andet land end det, man bor i. Har man som arvelader besluttet sig for, at forlange dansk lov anvendt på sit dødsbo og har man testamenteret hele sin formue til sin barndomsven, så vil håndtering af dødsboet sikre dette – men, hvor dødsafgifterne i Danmark for ikke-familie trods alt ikke er afsindig høje, så vil en sådan testamentarisk beslutning i Frankrig udløse en 60% beskatning – eller sagt med andre ord: hver gang en barndomsvennen modtager 100 € i arv, skal vedkommende betale 60 € i franske dødsafgifter, og det er jo ikke til at holde ud at tænke på.

Både tandlæger og advokater kan bistå med den bedste løsning – på hvert deres felt.