UDFLUGT TIL SOMAIL – TIRSDAG DEN 14. SEPTEMBER 2021 KL. 10.30

Nu går den ikke længere! Nimros har lige afviklet sit første arrangement efter Corona-problemerne, og selvom vi efterhånden er blevet en del færre, må det nu være vores tur.

Indledningsvis sender vi alle vore medlemmer de bedste hilsner med et velment håb om et snarligt gensyn. Ønsket kommer fra bestyrelsens 4 medlemmer, der glæder sig til at genoptage arbejdet.

Vi har tænkt os – midt i september nærmere betegnet den 14. – at lægge ud med en dejlig sejltur på Canal du Midi – noget, der for 6 år siden var en afgjort succes og vel bør gentages, om end med en lille ændring.
Denne gang sejler vi med et nyt skib, La Capitaine, som vi har fuld rådighed over (incl. mandskab). Ruten bliver ikke helt den samme, og skibet er en stor træbåd med soltag, en båd der bevæger sig næsten lydløst på vandet. Ved planlægningen af ruten vil vi undgå flere sluser end højst nødvendigt.
Vi sejler ud fra Somail kl. 10.30 og vender tilbage 1½ – 2 timer senere, hvorefter vi samles på l’Auberge du Somail med dejlig udsigt over kanalen og de forbisejlende både. Her indtager vi et godt måltid mad bestående af:

MENU:
Filet de rumsteak m/ sauce poivre – eller – Bacalao gratiné a l’aioli (torsk)

Dessert:
Crème Catalane – eller isdessert
Vin og kaffe incl.

Efter kaffen slutter den officielle del af turen. Deltagerprisen er 30 euro for mad og drikke. ”Skuden” betales af Union Danoise, så vi sikrer os båden for os selv. Vi mener, at det giver en vis tryghed i disse Corona-tider. Så mød frem til en dejlig dag i godt selskab.

Kørselsvejledning:
Kører man ad A9, tager man afkørsel 38 mod Narbonne Sud. Efter betaling kører man mod Lezignan. Kort efter drejes nordpå mod Beziers. I 1. rundkørsel derefter kører man ad 6009 stadig mod Beziers (og Marcorignan), og i næste rundkørsel kort efter ad D 607 (sidste frakørsel). Man følger nu D 607 gennem Marcorignan over floden til St. Marcel. Fortsæt gennem byen, der afsluttes med et indkøbskvarter på højre side. Kort herefter er der på højre side et stort sort jernskilt mærket ”Metallerie Somail” og en lille grusafkørsel. Lidt længere fremme endnu en afkørsel til højre ved en villabebyggelse. TAG IKKE DEN VEJ, men fortsæt lidt længere frem, hvor der ligeledes er en vej til højre (kort før vejen går i en bue opad). Drej til højre her og følg vejen til Rue Paul Riguet. Kør tv. ad den og følg vejen, der munder ud i en grusvej tæt ved havnekajen. Her er P-pladser, og her mødes vi senest kl. 10.15

Betaling for menuen – i alt 30 euro – afregnes på stedet til kassereren. Tag derfor venligst aftalte penge med

På gensyn til en dejlig dag
Bestyrelsen

PS. Med dette udspil forsøger vi i bestyrelsen at danne os et indtryk af vor forenings fremtidsmuligheder ovenpå denne lange kedelige pause. Så vi håber inderligt på god tilslutning af hensyn til foreningens fremtid.

Tilmelding senest den 1. september til Nils Chaillet, tlf.: 04 68 29 04 45 eller 06 03 57 29 07.
Man kan også tilmelde sig her:

Tilmelding til udflugt den 14/9-2021

Navn (skal udfyldes)

E-mail (skal udfyldes)

Antal deltagere

Menuvalg:

Rumsteak - antal
Torsk - antal

Creme Catalane - antal
Isdessert - antal

Bemærkninger