Foreningens historie

I 1991 begyndte medlemmer af den danske koloni i området at mødes 1 à 2 gange årligt på foranledning af Inge Andersen, herboende ejendomshandler, og den danske konsul M. Hubert Laban de Noël. I mellemtiden stiftedes den 17. april 1995 i Port Vendres den skandinaviske forening NIMROS (Nordiske Emigranter i Roussillon), hvilket dog ikke forhindrede departementets danskere i fortsat at mødes i rent dansk regi.

Inge Andersen og den danske konsul

Inge Andersen og den danske konsul

begge lovede at bistå ham, hvorpå de tre indkaldte til møde den 15. februar 1997 på restaurant l’Adresse i St. Estève.
Der mødte ikke mindre end 43 deltagere, og en særdeles livlig og positiv debat sluttede med en fuldstændig opbakning bag forslaget om at danne en ”dansk forening”. Samtlige deltagere indmeldte sig på stedet, vedtog et sæt love og betalte et årskontingent på 50 Ffr. således, at de tre initiativtagere nu kunne anmelde foreningen til Prefecturen, som allerede den 28. februar samme år anerkendte

UNION DANOISE PYRÉNÉES ORIENTALES

som en lovformelig fransk forening.

Lørdag den 15. marts 1997 holdt foreningen et hyggemøde på restaurant l’Adresse i St. Estève, og den 16. april samme år, på dronning Margrethes fødselsdag, afholdtes derpå stiftende generalforsamling på restaurant l’Olivier i St. Estève. Ved stiftelsen havde foreningen 67 medlemmer, hvoraf de 45 var mødt op på generalforsamlingen. Der var her enighed om, at foreningens formål var af selskabelig karakter med et kulturelt islæt. Man valgte en bestyrelse med Kai Nielsen som formand.

På generalforsamlingen i 1999 afløstes Kai Nielsen af Carsten Gøtze. I 2002 var foreningen vokset til 160 medlemmer, og man vedtog da på den årlige generalforsamling et nyt sæt love, der nu er gældende for foreningen. I 2004 afløstes Carsten Gøtze af Paulli Martin.

Union Danoise har nu ca. 260 medlemmer, og igennem de senere år har programmet bl.a. omfattet julekomsammen, nytårsfest, generalforsamling, div. kulturelle aktiviteter og udflugter, alt med god deltagelse.

Kai Nielsen, St. Estève, var tilflyttet området fra Paris, hvor han i mange år havde beklædt posten som revisoransvarlig i den derværende forening Union Danoise. Han fandt, at der også i vort område burde være en dansk forening og drøftede flere gange sagen med den danske konsul. Ved julearrangementet sidst på året 1996 benyttede Kai Nielsen lejligheden til at lufte sin idé  for  Inge  Andersen  og  Carsten  Gøtze,  der